Lejligheden er beliggende på 9, Rue Magenta i det centrale Menton ca. 200 m fra strand og strandpromenade. Den ligger på 7. etage, har elevator og fantastisk udsigt ud over byens tage, til bjerge og Middelhavet. Den er på ca. 40 m2 med en stor ca. 60 m2 terrasse vendende mod vest og nord.
Lejligheden har stue, køkken, soveværelse og badeværelse. I soveværelset er der ny dobbeltseng og i stuen en ny moderne 2 personers sovesofa, i alt er der plads til 4 personer. I stuen er der spisebord, samt yderligere et stort spisebord på terrassen mod vest. Lejligheden har både vaske- og opvaskemaskine.